The Kähler-city by night

onsdag den 18. januar 2012

Velkommen til blogland.. kunne jeg med rette sige til mig selv da dette er min ultimative jomfru-rejse ud i blogland, ihvert fald som forfatteren. Jeg opdagede dette forunderlige land for et års tid siden da jeg besluttede mig for at nu skulle jeg begive mig ud i et nyt projekt, jeg ville lære at hækle. Efter en tur i den lokale boghandler kom jeg hjem med en af Maja Hansens amigurumi bøger. Det var kærlighed ved første blik men jeg må indrømme at jeg var lidt i tvivl om hvorvidt dette, var endnu en impulsiv ide.
I min verden er der ikke langt fra tanke til handling så inden jeg fik tænkt tanken om at nu måtte jeg lave noget andet end at sidde og shoppe efter, en af mine andre store hobbyer, BØRNETØJ.. En alt for dyr og tidskrævende hobby.. men den tager vi en anden gang.. Tilbage stormede jeg ud af døren og kom snart tilbage med en lille pose fyldt med hvad der viste sig senere hen at blive endnu en dejlig krea hobby, og som er noget billigere end de poser der står Småfolk, Katvig og Molo på..
Hjemme igen måtte jeg jo først lære hvordan man i det hele taget bærer sig ad, hvad betød fm, magisk ring og lm? Jeg havde ingen anelse, og det var så her at jeg opdagede blogland, for heldigvis var der en masse skønne krea-kvinder derude som var klar med råd, tips og ikke mindst opskrifter til min nye tidsfordriv.. Takker alle jer derude for jeres tålmodighed:)

Og hvorfor tager jeg så nu rejsen ind i blogland??
Tjo, jeg blev for nylig, ufrivillig single mor, hvilke gav en masse frustrationer og bunker af brugte kleenex. For at prøve at rejse mig igen søgte jeg igen igen håb ude i blogland, MEN tilsyneladende er alle i skønne kvinder bag skærmene i lykkelige forhold (og guske lov for det). Jeg søgte med lys og lygte efter en blog lavet af en singlemor så jeg kunne se at det kunne lade sig gøre, at livet er skønt og sjovt alene med børn.. Men der var ikke en eneste. Så efter at have gået og tygget på den i noget tid, kom jeg frem til, at så må jeg lave den blog.. Her i mit lille blog arkiv er alle velkomne, uanset om du er single mor, i lykkeligt forhold, uden børn eller hvad du er.. Glæder mig til at tage hul på dette nye kapitel.. som også indeholder den store skræk, de gyldne 30 år lige rundt om hjørnet...
Ina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar