The Kähler-city by night

lørdag den 28. juli 2012

Learn how to sew..

I tirsdags besøgte jeg er "gammel" veninde - gammel, som i vi gik i folkeskolen sammen. Vi har mest fulgt hinanden gennem årene gennem sms på fødselsdage, ved vores børns fødsler og de sidste par år på fjæsen. Vi har de sidste 10 år nok set hinanden 5-6 gange, og da hun så inviterede mig og bassen til Odense, var jeg meget spændt og glædede mig.
De 15 år der er gået siden 9 klasse - var pist væk for en stund.. vi snakkede og snakkede, og hyggede og hyggede. Vi havde hinanden i skolen - var væk fra hinanden og gik hver vores vej - og måske nu er vi igen på samme spor og finder hinanden igen..

Vi havde aftalt at hun skulle give mig et lynkursus i syning, og det fik jeg.. to par bukser til bassen:) Hun måtte dog træde til et par gange og redde skævsyning og huller som jeg fik lavet, men man skal jo starte et sted. Tag i øvrigt et kig i hendes kreative univers på bloggen http://pernille-frederikke.blogspot.dk/ - på magisk vis formår hun at sy, strikke, hækle, bage, lave marmelader og kompotter med mand, 3 børn under 6 år og to " deltids" børn.. Fatter ikke hvordan nogen kan nå så meget og stadig være tilstede i deres familier.. Respekt!







Bassen ville bestemt ikke fotograferes til prøvningen af bukserne, men jeg fangede ham mens han prøvede at stikke af. Mili-bukserne ville han have på til stranden så de var allerede et hit :)

torsdag den 26. juli 2012

Torsdags krea: hæklet tubetørklæde..

.. Bloggen her halter gevaldigt med de kreative indslag. Ikke fordi jeg ikke laver noget, det gør jeg hele tiden, men det bliver bare ikke til så mange indlæg med krea ting i. Derfor vil jeg de næste dage lige vise et par af de seneste krea ting fra min hånd af.
Min søster har lige haft fødselsdag og jeg skal til basseralle hos hende i august. Af den grund havde vi aftalt at gaven først skulle gives til den tid, men hun skulle da have en lille ting..
Selvom vinteren og de kolde efterårsdage heldigvis ikke lige er om hjørnet blev det til et hæklet tubetørklæde.. Mit første vel at mærke :) Hun skulle mase sit hoved lidt for at få det to gange rundt om halsen, (note til mig selv: næste gang skal det være længere) men bortset fra det var jeg lidt stolt af projektet..
Derud over fik hun også kunst fra Bassen og det fine Bob Noon billed :)



torsdag den 19. juli 2012

Krea fra 70erne..

.. Her hos min mormor har jeg en mappe liggende med håndarbejdsblade fra 70erne. Jeg købte den vist sidste sommer i genbrugen her i byen, men den fylder ret meget og er derfor ikke kommet med hjem endnu. Hver gang jeg er her lurer jeg lige i det igen. Mange af ideerne bliver produceret i stor stil hos diverse kreative sjæle rundt om nu - forskellen fra da og nu er blot at det nu er under navnet retro. Min mor er ikke til retro - som hun siger "jeg har jo været der dengang det var hipt - alt ting har sin tid".. modellerne i bladende ville måske nok sige det samme.. "vi har været der" - men alle os der nu dyrker retroen vi har ikke været der, vi drages af den gode historie, det hjemmelavede og de flotte farver.
Den gule hættetrøje har jeg i vinters fået min "strikkedame" til at strikke til Viktor. Solgul som billedet, med kængurulomme og med rund hals. Den hvide hættekjole i venstre hjørne ville jeg elske at bo i vinteren over! Måske det er på tide at få det strikkeri lært.
.. og så lige et lille glimt i de mange blade..


 God torsdag og Happy Birthday til min mormor som i dag fylder 87:)

tirsdag den 17. juli 2012

Store rejse dag..

.. i dag er det store rejsedag her i det lille hjem. Turen, den store sommerrejse i år, går til Høng i vestsjælland. Målet er Oldemors hus, hvor vi skal være i en uge sammen med min lillebitte familie.
D. 19 0g 20 juli er altid sat af til sjælland - oldemors fødselsdag den ene dag og søsters den næste.
Der er  lige nu fuld gang i den her i lejligheden, Viktor hører Oles nye autobil på fulde hammer og drøner rundt på sin scooter - er sikker på at naboerne sætter pris på dette :)
Om lidt når kaffen er drukket skal der pakkes og så kører toget kl. 11.42. ahhhh tanken om ferie.. Jeg har jo allerede haft ferie i tre uger, men når vi skal ud af huset virker det som rigtig ferie. Turen til Sverie og sydsjælland, turen til Blåvand med min mor og Viktor - endagstur og nu turen til Høng udgør samlet set vores ferie.. Og hvor jeg dog glæder mig..
Kære sol husk nu at skinne rigtig meget den næste uge - vi gider altså ikke have regntøjet med.
-------------------------------------GOD SOMMERFERIE--------------------------------------------------------
                                                   

mandag den 16. juli 2012

Et lille glimt af søndagen..


Så er der morgenmad - 3 stk. forkullede stykker brød- Velbekomme :)

En drengefod i en babysutsko.. Et meget insisterende stykke barn..

At bruge et kvarter på at overtale barnet til et foto - lokke med et par vingummier og så bliver det uden hoved. Altså..

Pluk selv jordbær i venindes have- guf..

lørdag den 14. juli 2012

Lidt børneshopping..

.. da jeg skulle til Sverige sammen med min moster og onkel var vi en tur i Ringsted. På vej mod Skt. Bends kirke kom vi forbi en børnetøjsbutik som jeg måtte ind i.. og englene sang i det øjeblik jeg kom ind. Danefæ, Småfolk, Katvig, Sebra.. you name it. OG gule udsalgsskilte overalt! En virkelig fin butik.. Da jeg var færdig med at handle, og jeg erklærede for sælgeren at jeg var klar til at flytte ind i butikken, fik jeg visitkortet til netbutikken. Paradisvej.com - som jeg i  øvrigt udemærket kender fra netshopping, havde slet ikke bemærket navnet på butikken.. Hvis du er i Ringsted så kør forbi butikken, den er meget finere end at kigge i den på nettet :)
I hovedstaden et par dage senere var jeg i Karusella - som er et vanligt stop når jeg er på strøget.. 50% på 4 stativer - Jeg beherskede mig og købte blot en virkelig lækker velour hættetrøje.

Når bassen skal på sommerferie hos farmanden har jeg lovet at male hans seng (den lille Per seng jeg købte på loppe til 25 kr). Viktor siger hver gang at jeg spørger at den skal være grøn.. hmm ikke helt enig, men ønsker han en grøn seng så får han det. Jeg vil i den forbindelse gerne have en ny lampe til ham, Ole luk øje lampen er han bange for og den skal ned hver gang det er sove tid.
Og så lige Mops puden - som jeg synes er underskøn.. og minder om "vores" hund Poxy..



æblegrøn - farven som er købt til sengen..

Super fin lampe som skal erstatte Ole lukøje - Den minder mig om den fantastiske blodskirke i Skt. Petersborg som lillpruttens far og jeg besøgte engang. Den er virkelig smuk..

Heldigvis får Bassen snart løn - og så er det godt at vi ikke har fælleskonto.. så er der til lidt lækkert nyt til den nye seng :)

fredag den 13. juli 2012

Lille H og nye bryster..

.. Min dejligste sødeste veninde, blev syg. Fik brystkræft, kemo, nedtur og skaldet hoved... Den tid er nu ovre, hun har fået sit fine blanke hår tilbage, overskuddet er på vej til hendes krop og sind igen, øjnene begynder så småt at stråle igen, og kvindeligheden er genvundet.
At miste sit bryst er som at miste en del af den kvindelige identitet, sårbarheden er størst når man står der foran spejlet og mangler den del af kroppen som for mange definerer at jeg er kvinde. Kompensationen kan ikke findes i håret, det kan ikke sættes op - man kan ikke gemme sit skræmte ansigt under det - for det er væk.
At blive behandlet for brystkræft - en ambivalant oplevelse.. Det gode: måske bliver jeg rask - det dårlige: jeg mister en del af mig selv for en periode, jeg bliver en reduceret personlighed af mig selv. Jeg bliver syg, dårlig og afkræftet. Humøret svigter mig..
Kvindeligheden kan fysisk genskabes - og det er den nu. Det syge bryst er erstattet af et flot struttende nyt et.. Følelsen, den psykiske part af sygdommen heler ikke med et nyt bryst - angsten skal bearbejdes - den skal arbejdes med.
Fysisk er kroppen næsten restitueret tilbage som den var år tilbage - den flotte ungpige krop.. Den glade sunde pige med det lette sind kommer også - hun mangler stadig en del af restitutionen. Den sorte periode vil aldrig forsvinde helt fra den smukke kvindes sind - men med tid vil det blive en del af identiteten - en del af livets læring - og hvem ved om den vil styrke livets lyst og modet til at være den man er. En dejlig smuk kvinde som blev revet ud af konteksten for en tid - men vendte tilbage med fornyet styrke.. Mig skal livet ikke tage fusen på!
Lille H (selv-hæklet elg) støtter forskningen og udviklingen af bedre bahandlingsmetoder for brystkræft. Han er flyttet ind til den smukke unge kvinde - min veninde. Kortet med de nye bryster fulgte med ham..
 .. og husk nu derude, at når indsamlingsbøtterne kommer rundt til jeres dør, så tøm lommerne. Det er så vigtigt at der bliver forsket i behandlingsmetoder til de mennesker som blot ønsker at blive raske igen og hvis ikke rask så i det mindste den bedste lindring undervejs. Lad være med at vurdere om det er vigtigt nok.. Manden med cancer i endetarmen vil lige så gerne overleve som mennesker med cancer andre steder. De store indsamlingsshows støtter forskningen for få udvalgte sygdomme, men husk nu at forskning i alzheimers, Sklerose, lungecancer, KOL, gigt og andre invaliderende sygdomme uden stor fokus er mindst lige så vigtig. Det er det vigtigste i verden for de mennesker der bliver ramt. Så kast nu de par kroner i bøtterne som står ved kassen ved disken i Netto - 5 kr til lindring af store smerter er bedre givet ud end til en slikkepind til ungerne..
Ikke en løftet pegefinger, blot et lille ord for sagen som jeg synes er så vigtig!

onsdag den 11. juli 2012

Når ansvarlighed bliver klamt..

.. for første gang i min blog historie vil jeg skrive to indlæg på en dag.. Jeg skulle på biblioteket og låne en stak bøger til de lange dejlige sommeraftener, på mærkværdigvis endte jeg i det ene prøverum efter det andet, hvor man jo sjovt nok ikke kan låne bøger..
Og der i prøverummet, ca. nr 7, blev jeg forelsket i den blødeste, blanke, fine og lækre cardigan fra Designers Remix. Og det bedste.. fra 1300 til 390.. Det er et tilbud man ikke kan sige nej til!
... men men men på en eller anden måde fik moren i mig talt mig selv til fornuft, jeg havde ufattelig mange irriterende gode bud på ikke at skulle købe den:
1) Du har ikke råd til din søsters fødselsdagsgave = du har ikke råd til nyt tøj..
2) Du skulle jo forsøge at bruge tøjet hjemme i skabet i stedet for at købe nyt.. (som modellen fra God morgen Danmark).. For miljøet og økonomiens skyld..
3) Du har indgået aftale med dit dankort og din fornuftige side om at kjolen for 14 dage siden var det sidste tøjkøb i sommer.
4) Hvad skal du med en flot cardigan når du så ikke har råd til at tage nogle steder hen i den. Hvor fedt er det at sidde og shine hjemme i sofaen?
5) Jeg vil hellere have en oplevelse med Viktor end en ny bluse - der er ikke råd til begge..
6) Du skal hellere betale llidt mere på den tandlæge regning end købe ny cardigan..
7) Ny cardigan giver dig ikke en opsparing til at komme på sommerferie næste år, som du drømmer om.
8) Du har stadig ikke penge til den selvom det er en stor besparelse.. det kommer der ikke flere penge på kontoen af..

ØV ØV ØV - hvor klam har ansvarlighed lige lov at være??

Shopperen og tøjelskeren sidder nu stadig flere timer efter og hepper " Du kan jo lige se på kontoen om der skulle være råd" - " Du skal jo være lidt lækker" - " Så er det også det absolut sidste køb i sommer" og " Det er jo kun 390 kr"..

God udsalgs shopping til alle jer der har pengene til det :)

Små glimt fra Sverige..

Har været på en forlænget tur øst på, og uden nærmere introduktion bliver dagens indlæg, visuelt...


















Hav en skøn dag ude i regnvejret :)

onsdag den 4. juli 2012

Bonderøven..

.. jeg har en sær svaghed for bonderøven alias Frank Erichsen.. Ikke ham som mand men hans program. Ved ikke helt hvad det er der gør det interessant, måske er det en blanding af at han lever og er retro og at han lever knoklelivet på Kastaniegården ligesom min morfar knoklede på sin gård Lindehøj. Uanset så har jeg en skjult beundring for programmet.
I selskab med en kop mokka har jeg lige set programmet. Det giver sådan en ro, at se på det. Selvom Mr. Bonderøv konstant er igang med projekter, så falder jeg til ro i hans selskab og hans viden om alverdens ting imponerer mig. Min morfar og hans generation af landmænd og deres hustruer ville måske nok synes at det er almen viden og omgang med tingene, men som lejlighedsfrue i "storbyen" er lægter og plukning af dun til hjemmelavede dyner langt fra mit univers.
Når jeg kører tur med min mormor på vestsjælland, og vi kører ud over markerne spørger hun gerne hvilke afgrøder der er på marken.. Og jeg aner det ikke.. Byg, rug eller havre - have no idea..
Rug er til rugbrød havre til havregryn - og så stopper det også der. Og når vi kører der og hun kommenterer markernes tilstand, vejrets indflydelse osv.. ja så kan jeg ikke bidrage med megen viden. For om ærterne skal høstes i maj eller august, og landmanden taber penge på at høste tørt jord i juli - det er ikke indenfor mit vidensfelt - ikke det videns paradigme som jeg er i.
Men heldigvis er der knoklefolk til - både nu og før - som sørger for rug til rugbrødet og havre til havregrøden. Og heldigvis har og havde de Theresa´er til at støtte knoklerens bagland.

Begge bonderøve, Frank og Theresa har skrevet bøger. Theresas bog Gavebogen skal jeg have købt på et tidspunkt.. Den lyder vidunderlig i anmeldelsen..