The Kähler-city by night

onsdag den 4. juli 2012

Bonderøven..

.. jeg har en sær svaghed for bonderøven alias Frank Erichsen.. Ikke ham som mand men hans program. Ved ikke helt hvad det er der gør det interessant, måske er det en blanding af at han lever og er retro og at han lever knoklelivet på Kastaniegården ligesom min morfar knoklede på sin gård Lindehøj. Uanset så har jeg en skjult beundring for programmet.
I selskab med en kop mokka har jeg lige set programmet. Det giver sådan en ro, at se på det. Selvom Mr. Bonderøv konstant er igang med projekter, så falder jeg til ro i hans selskab og hans viden om alverdens ting imponerer mig. Min morfar og hans generation af landmænd og deres hustruer ville måske nok synes at det er almen viden og omgang med tingene, men som lejlighedsfrue i "storbyen" er lægter og plukning af dun til hjemmelavede dyner langt fra mit univers.
Når jeg kører tur med min mormor på vestsjælland, og vi kører ud over markerne spørger hun gerne hvilke afgrøder der er på marken.. Og jeg aner det ikke.. Byg, rug eller havre - have no idea..
Rug er til rugbrød havre til havregryn - og så stopper det også der. Og når vi kører der og hun kommenterer markernes tilstand, vejrets indflydelse osv.. ja så kan jeg ikke bidrage med megen viden. For om ærterne skal høstes i maj eller august, og landmanden taber penge på at høste tørt jord i juli - det er ikke indenfor mit vidensfelt - ikke det videns paradigme som jeg er i.
Men heldigvis er der knoklefolk til - både nu og før - som sørger for rug til rugbrødet og havre til havregrøden. Og heldigvis har og havde de Theresa´er til at støtte knoklerens bagland.

Begge bonderøve, Frank og Theresa har skrevet bøger. Theresas bog Gavebogen skal jeg have købt på et tidspunkt.. Den lyder vidunderlig i anmeldelsen..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar