The Kähler-city by night

tirsdag den 28. februar 2012

Farvefest på en grå dag

I dag er mig og Bassen taget med bussen i skole og i vuggeren, hvilket betyder først et kvarters gang op til bussen, 5 min med bussen, og så et kvarters gang fra vuggeren til skolen.. Min cykel er punkteret og det giver virkelig krise hos en enlig mor uden nogen form for mekanisk snilde..
Som Viktor sagde det "mor cykel dur ikke, den op til sygeplejersken" og "far kan ikke lave den" .. Og nej efter at barnefaderen havde set på den, blev det konkluderet at den måtte til doktoren.
Men efter en længere vandring i morges kom jeg forbi et hus som jeg ikke plejer at lægge mærke til i farten på cyklen. Se lige det her fantastiske hæklede træ med store farvede pompomer.. I LOVE IT!! Jeg ville ikke lige snige mig rundt i vedkomnes forhave, men kunne se at deres grå almindelige skraldespand var beklædt med blomstret materiale. Dette må jo være yderst holdbart materiale. Og i deres baghave kunne jeg skimte nogle farverige flagranker..
Midt i gråvejr og brokkeri inde i hovedet - faldt jeg over farver og inspiration. Hvor er det dog fantastisk at komme forbi sådan en have på en grå og sur dag.
Er det ikke fantastisk? Hvor kommer ideen dog fra at hækle et "betræk" til træet i forhaven?

Inspirationen findes overalt derude, så længe man bare har øjnene åbne for det. Og nogle gange så snubler man nærmest over den, som her.. 

fredag den 24. februar 2012

Mørket sænker sig i alle små hjem..

  Disney, sofahygge og Godnathistorier..







Den søvnige Ole lukøje..

"Atju! Atju!" nyser Ole Lukøje. Han kommer lige fra sin aftentur fra hus til hus, og nu ligger alle børn og drømmer sødt.

"Jeg må nok lige se, hvor meget sand jeg har tilbage i min sæk" siger han. Men lige i det han åbner sækken kommer han til at nyse igen! Derved får han så meget sand i øjnene, at han gaber træt og falder i søvn. Han sover og sover - hele natten, hele næste dag. Og da det bliver aften igen, sover han endnu. Sådan ligger han stille da en lille nisse finder ham. Nissen rusker i ham, men han sover bare videre.

"Hvad skal jeg dog gøre?" jamrer den lille nisse. "Hvem skal nu strø sand i øjnene på de små børn, så de kan falde i søvn?"  Men så får han en god ide. Han kalder på alle fuglene der allerede sidder trætte i deres reder.

"Hør engang, små fugle" siger nissen, "vil i ikke nok flyve ud og strø sand i øjnene på børnene, som endnu ligger vågne i deres senge?"

Sådan gik det til, at alle børnene den dag faldt i søvn før fuglene..

Godnat - god tur ind i drømmeland


torsdag den 23. februar 2012

Jeg har sååååå ondt..

et eller andet sted idag. Det er ikke helt identificeret endnu, men det er ihvert fald så slemt at jeg måtte blive hjemme fra undervisning af vores bibliotikar om søgeprocesser.. Virkelig slemt.. Er det mon hovedpine, mavepine eller ondt i storetåen.. Ja hvem ved..
Pædagogen grinede da også da jeg imorges ringede og sagde at Viktor altså lige holder improviseret fri idag.
Vi har besøg af vores hund i dagens anledning, så nu da Bassen sover ligger den også og snorker ved siden af mig i sofaen, og det er så hyggeligt.
Så i stedet for at have lært hvordan man søger i videnskabelige medier (som vi har lært 10 gange før) har vi leget med modellervoks, gået tur med hunden og kravlet rundt på gulvet med biler..
Der kommer sådan en dejlig positiv energi når Viktor er herhjemme, istedet for den stille tristhed som lægger sig over hulen når han er hos sin far. Mit humør stiger med 120 % i det øjeblik han kommer indenfor døren.
Hvem kan dog lade være med at grine, når man som i morges vågner ved at jeg stille bliver hejst op i siddeposition, fordi Viktor i mørket har fundet fjernbetjeningen til elevationen.. SKØNT!!





Nu skal jeg lige have en kop mokka, og nyde hundens snorken, inden lilleprutten kommer op igen, og hunden skal hjem.. I går var jeg alene og ulykkelig, idag er lykken faldet over hjemmet igen :)



mandag den 20. februar 2012

Overspringshandlinger..

Er mit mellemnavn.. Tyg lidt på det, valget mellem at læse Åndelig omsorg - sygeplejerskens rolle.. (iøvrigt en bog der er så gammel, at jeg måtte en tur med den flinke bibliotikar, ned i kælderen for at finde den - en tur som hun gennemførte med stor entusiasme, især da jeg spurgte ind til det støvede arkiv som vi befandt os i, fik jeg en længere monolog om hvilke striber i gulvet jeg skulle følge hvis jeg skulle til "fagbøger" eller "børnebøger" - Bare følg den gule streg.. Fantastisk :) )
Nå men altså, tyg på forskellen.. Læse teori til imorgen, i en bog der blev skrevet da jeg var 6 år og lige var startet i skole ELLER lave krea projekter færdig.. ved godt hvor min vægtskål vejer tungest.. Status kl 20.47: to projekter færdiggjort - ingen sider læst endnu.. En mindre detalje er at jeg skal forelægge min gruppe imorgen om hvad der står i arkiv bogen.. Its gonna be a long night..





Min orkide i vinduet skulle have en anden potte, da den egentligt stod i en vase og havde lidt langt til bunden. Så jeg fandt en i genbrugen, og eksperminterede med masking tape.. striberne skifter hele vejen rundt.

Og billedet er af stumper af papir..Og endnu en malet ramme, denne i lilla..

Mandag morgen..

.. er altid dejlig.. Eller noget. Den er der ihvert fald, uanset om man kan lide den eller ej. Mandag morgen startede i dag kl. 9, med udsigt til 4 timer med sygeplejeteori. Dette medførte selvfølgelig en hel del tid rundt om på nettet samtidig med undervisningen. Når jeg ikke har netværk derhjemme må jeg indrømme at det er meget svært ikke liigggge at se sig omkring i blogland og andre skønne sider, mens jeg skriver noter.
I dag skulle min opkobling meget gerne virke fra, så jeg kan få noget af min afhængighed styrket hjemmefra i stedet for i timerne.
I dagens lektion fik jeg betalt for nogle bukser på trendsales, men men men den fornøjelse blev spoleret lidt da min veninde udbrød at Viktor da var alt for gammel til dem.. Jeg vil jo nok give hende ret, MEN jeg elsker smækbukser i alle afskygninger og de her er bare så søde, og legevenlige.. men for at de andre to-årige ikke skal mobbe ham bliver det nok søndags lege/hygge bukser.. ØV min baby er ved at være stor, nu er der tøj som ikke længere er passende.. 
For at få dette bekræftet stillede jeg spørgsmålet i min virtuelle mødregruppe: "Er vores to-årige for store til smækbukser?? Og til min gru svarer de fleste ja...
Med posten er der nu disse tre ting på vej:


De grønne småfolk bukser handlede jeg d. 6 og sælgeren lovede dem afsendt efter 4-7 dage, men det tager da noget lang tid for posten har ikke været med dem endnu.. Bøv bøv som Bassen ville sige det. Men hun ville nu forhøre sig på posthuset om det..Måske ligger de allerede hjemme i postkassen idag..

fredag den 17. februar 2012

stjerne af papir..

Når man skal lave kreaprojekter handler det ikke altid for mig om at udvikle, gennemtænke og opfinde den dybe tallerken, men om at lade sig inspirere og bruge andres ideer. I virkeligheden handler kreativitet om at bruge sine hænder til at skabe noget, glæde sig over det at sidde med papir og saks, eller hæklenål og garn og hygge sig.
Kreativitet udvikles af gode ideer, af spændende inspiration og af allerede opfundne skabeloner. På google kommer der 8.760.000  hits ved søgning på kreativitet, og der er et væld af blogs derude i cyberspace med krea som hovedemne. Og hvor er det skønt!! Det er skønt at kunne søge, kigge og lade sig inspirerere af andres kreativitet.
Et sted hvor man både kan lade sig inspirere og kopiere, bruger skabeloner og invitere børnene med ind i det kreative univers - er hos det Franske legetøjsfirma Djeco. De laver krea kits til børn (eller voksne) med pædagogiske stiblede linjer så man ikke er i tvivl om hvor saksen skal føres, og med et hæfte med udførelig beskrivelse af processen.
Jeg havde købt to af deres pakker, og har nu hygget mig med den ene. Viktor var ikke inviteret denne gang, da han ikke helt formår at styre en saks, og foldearbejde nok ikke er for en 2årig.




Selvom det er til børn, kunne jeg som 30 årig nu ikke helt få den til at blive så rund som på pakken, men fin er den da, og jeg tilførte den en lille knap foroven..

Det næste som jeg en dag skal have hjem til krea-hulen, er de her underskønne foldede dyr. De er så fantastisk søde..

torsdag den 16. februar 2012

Handy Manny..

Så er vi klar til fastelavn, og Bassen har haft det på i to dage nu.. Behøver jeg at sige at han elsker det :)

tirsdag den 14. februar 2012

Bunker af rod..

Sådan nogle kan man finde i mange aspekter af livet, både mentalt og fysiskt. Rent fysisk har bunkerne altid eksisteret i mit hjem. Bunker af regninger, bonner og andet som man ikke aner hvor  man skal gøre af, eller ikke gider at rydde op liiiiggggggggge nu, men gør det senere (eller noget).
I søndags havde jeg arrangeret lege-date for min overenergiske søn, som den trætte mor her ikke orkede at aktivere hele dagen. Da Bassen og Tussen var godt igang med at lege, blev en skabslåge åbnet i iver. Det var sådan en som man normalt ikke ønsker at gæsterne bliver indviet i men jeg blev begejstret, og jublede " nææææææ har i også bunker af rod"..
I et kæmpe stort hus fuld af orden, var der et skab fuld af ting og sager. Gemt væk fra andre nysgerrige og rodede sjæle.
Mine bunker derhjemme forsvinder også når der kommer gæster, ikke i mapper, hylder og skuffer. Sirligt lagt på plads i orden.. Næhh bunken bliver som samlet enhed fjernet og lagt et nyt sted. Et sted hvor de nysgerrige sjæle ikke kommer hen.

I disse dage er alle mine bunker af rod, ryddet op. Flyttet fra flyttekasser til skabe, skuffer og mapper. Bortset fra en bunke, den ligger på køkkenbordet. Det er bunken af ting, som ikke har en fast skuffe, ingen fast plads. Endnu. Manglen på skufferne, er store i disse dage.




Bunken af rod på mit køkkenbord, en skøn blanding af studieteori, betalte regninger, sygeplejeblade, kalender, filtbold og post-its. Er den ikke smuk? Den ligger der på sin faste plads, og den tid jeg ikke bruger på at rydde den op, bruger jeg på at ligge på knæ og køre med brandbiler og postmand Per biler. Og tro mig det er så meget sjovere :)

lørdag den 11. februar 2012

Dobbelt glæde..

..er det når man nasser sig til gratis aftensmad hos Bassens mormor, og når han så er puttet deroppe at kunne se tv og komme på nettet! Hvor jeg dog har savnet det. Selvom jeg kan komme på nettet ude på min skole, er det nu ikke det samme med en hel klasse omkring en, som at sidde i sofaen med computeren på benene og bare surfe rundt.
Glæder mig så meget til præcis om 9 dage hvor opkoblingen skulle virke fra.
Alle flyttekasserne er pakket ud, og så er tiden lidt lang, men med nystartet modul er der nok at se til, og ellers kan jeg jo kaste mig over et af flere kreaprojekter..




Vores sofa hjørne som det ser ud nu.. Sofaen er fundet i Blå kors her i Esbjerg og har et skønt stel i bløde former. Og så er den lillebitte og såååå hyggelig. Teaktræsstolen er en del af spisebordsættet som jeg fandt i den blå avis og den orange stol er fra min mors ungdomsværelse i 70erne.  Den gule standerlampe har jeg med mig fra min gamle lejlighed og er også et loppefund.
Det lille sofabord er også fra en genbrug..
Jeg faldt en dag i Rema over effektgarn i blå/lilla nuancer og planlagde et tæppe til under sofabordet, ganske naivt købte jeg 5 nøgler, som nu er brugt, og tæppet er stadig ganske lille! Jeg skal vist en tur rundt i de nærmeste 3 Remaer og se om de stadig har noget, for det er et par uger siden at de havde det i butikken..
God weekend ude i blogland.. Nu skal jeg selv en tur rundt og opdateres:)

mandag den 6. februar 2012

Undskyld nye naboer..

I dag gik jeg igang med mit "nyt betræk til mine stole" -projekt. Midt i mellem flyttekasser, rod og skidt blev stolen skildt ad og hamret voldsomt på. Selvom jeg nok burde pakke ud først så sad krea-djævlen altså på min skulder og hviskede mig i øret "skidt da med at du ikke kan finde håndklæder, shampoo og tallerkener, det er jo meget vigtigere og sjovere at lave den stol.. come on, do some fun" - på den anden skulder sad samvittigheden "ej, du har altså lovet Viktor at der ville være ryddet op og pakket ud når han kommer hjem næste gang!" meeennnn bare en lille stol..
Jeg har igennem den blå avis købt et teaktræsbord med hollandsk udtræk og 8 stole. 6 uden armlæn og 2 med. Betrækket er nu gråt og kedeligt men de skal pyntes med sort fløjl.
Tænker at det ikke er det mest slidstærke betræk men det bliver sat uden på det originale og så holder det så længe som det gør. Jeg må jo erkende at jeg ikke er møbelpolstrer, og ja der er helligdage, men jeg har ikke økonomi til at en faglært skal kæle med detaljerne, så der er lidt helligdage, men jeg synes at den ene jeg fik lavet er fin.
Man må jo nøjes med det som egne evner rækker til på en su :)


Det færdige resultat.. Den mangler lige et par søm mere i bunden, men pladen i bunden er virkelig massiv og med 4 lejligheder under mig og to over, havde jeg vist larmet ekstremt meget..
Projektet må løses i små bider så jeg ikke bliver sendt på porten igen:)

I dag har jeg desuden fået bestilt tv pakke og internet, MEN det kommer først igang efter 10 arbejdsdage... Hulk hulk, så kan kun komme på nettet når jeg har comp med mig under armen andre steder. Derfor bliver der nok heller ikke blogget så meget den næste tid.

Men de kære tv-pakke folk er jo snu, for de kære børn kan jo ikke undvære deres tegnefilm, og hvor er de henne?? Ja smart nok, og dyrt nok, kun i den store tv-pakke. Den har de regnet godt ud. Og selvfølgelig skal min basse da se tegnefilm på 7 kanaler ud over hans 10.000 dvd film, alt andet ville jo være lige til en børne sag i medierne..
Jeg styrtede ellers hjem og begyndte at installere modemet, men efter 6 forsøg med en kode der ikke blev aktiveret, kunne den unge og meget pustende you-see medarbejder da lige fortælle mig at det ikke kun var tvet der først virker d. 20- nej også mit højtelskede internet.. FRÆKT!!
Min hund -som har kastet sin kærlighed på en gammel drejestol med retro vattæppe på..


fredag den 3. februar 2012

Tiden står stille..

I disse dage er jeg ved at pakke de sidste 10 år af mit liv ned. Dejlige, skønne ting, dejlige, skønne minder, alt bliver pakket ned i store grimme brune kasser, med kedelige noter på.. "Køkken" - "bøger" osv.
I disse dage er blogland, krealand og fantasiland langt borte, jeg står mit i virkelighedens vingesus og prøver at få balance mellem at være revet i 10.000 stykker og at glæde mig til at få ro på igen.
I disse dage er intet nemt, og dog alligevel så simpelt. Ting skal ned i kasser, to liv, tre liv bliver til halvandet liv fordelt på to hjem.
Jeg frygter den dag hvor halvandet liv igen bliver til tre, under samme tag, i mit gamle dejlige hjem.. imens der kun er halvandet ovre hos mig.. En søn der kun bor der halvdelen af tiden.. Halvandet liv. Mig og ham.. Ham og jeg..
Vi to skal følges ad uanset hvor de store grimme kasser med minder skal stå. Jeg skal videre, vi skal videre..
Tiden står stille i disse dage, men snart vil uret begynde at tikke igen. Jeg glæder mig til at høre lyden.. tik tak tik tak..

onsdag den 1. februar 2012

Hæklede lys

Efter en lang dag i wonderland (Ikea), hvor de sidste ting blev købt ind, skulle der slappes helt af her til aften. Så da Bassen var puttet gik jeg igang med lys nr 2. Den store lavede jeg igår, og den skulle have lidt selskab af en mindre.
Farverne er udvalgt efter en ret kitchet porcelæns gås, som lige nu er pakket ned. Den er turkis og lilla, og nogle ville nok kalde hr. Gås, for direkte grim, men jeg synes han er skøn. Hr. gås og lysene her skal stå på mit natbord, som selvfølgelig er et loppefund.



Det er det første projekt som jeg har lavet uden opskrift, så synes egentligt at de er lykkes meget godt. Der er jo efterhånden en del ude i blogland som har lavet forskellige variationer af dem, og inspirationen kom da også derfra. Jeg har hæklet nogle rækker med dobbelt stangmasker for at lyset kan skinne igennem i siderne og give et hyggeligt lys i mørket. Den øverste kant er tyvstjålet fra http://barewunderbar.blogspot.com/ ..