Jeg har igennem den blå avis købt et teaktræsbord med hollandsk udtræk og 8 stole. 6 uden armlæn og 2 med. Betrækket er nu gråt og kedeligt men de skal pyntes med sort fløjl.
Tænker at det ikke er det mest slidstærke betræk men det bliver sat uden på det originale og så holder det så længe som det gør. Jeg må jo erkende at jeg ikke er møbelpolstrer, og ja der er helligdage, men jeg har ikke økonomi til at en faglært skal kæle med detaljerne, så der er lidt helligdage, men jeg synes at den ene jeg fik lavet er fin.
Man må jo nøjes med det som egne evner rækker til på en su :)
Det færdige resultat.. Den mangler lige et par søm mere i bunden, men pladen i bunden er virkelig massiv og med 4 lejligheder under mig og to over, havde jeg vist larmet ekstremt meget..
Projektet må løses i små bider så jeg ikke bliver sendt på porten igen:)
I dag har jeg desuden fået bestilt tv pakke og internet, MEN det kommer først igang efter 10 arbejdsdage... Hulk hulk, så kan kun komme på nettet når jeg har comp med mig under armen andre steder. Derfor bliver der nok heller ikke blogget så meget den næste tid.
Men de kære tv-pakke folk er jo snu, for de kære børn kan jo ikke undvære deres tegnefilm, og hvor er de henne?? Ja smart nok, og dyrt nok, kun i den store tv-pakke. Den har de regnet godt ud. Og selvfølgelig skal min basse da se tegnefilm på 7 kanaler ud over hans 10.000 dvd film, alt andet ville jo være lige til en børne sag i medierne..
Jeg styrtede ellers hjem og begyndte at installere modemet, men efter 6 forsøg med en kode der ikke blev aktiveret, kunne den unge og meget pustende you-see medarbejder da lige fortælle mig at det ikke kun var tvet der først virker d. 20- nej også mit højtelskede internet.. FRÆKT!!
![]() |
Min hund -som har kastet sin kærlighed på en gammel drejestol med retro vattæppe på.. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar