The Kähler-city by night

lørdag den 11. februar 2012

Dobbelt glæde..

..er det når man nasser sig til gratis aftensmad hos Bassens mormor, og når han så er puttet deroppe at kunne se tv og komme på nettet! Hvor jeg dog har savnet det. Selvom jeg kan komme på nettet ude på min skole, er det nu ikke det samme med en hel klasse omkring en, som at sidde i sofaen med computeren på benene og bare surfe rundt.
Glæder mig så meget til præcis om 9 dage hvor opkoblingen skulle virke fra.
Alle flyttekasserne er pakket ud, og så er tiden lidt lang, men med nystartet modul er der nok at se til, og ellers kan jeg jo kaste mig over et af flere kreaprojekter..




Vores sofa hjørne som det ser ud nu.. Sofaen er fundet i Blå kors her i Esbjerg og har et skønt stel i bløde former. Og så er den lillebitte og såååå hyggelig. Teaktræsstolen er en del af spisebordsættet som jeg fandt i den blå avis og den orange stol er fra min mors ungdomsværelse i 70erne.  Den gule standerlampe har jeg med mig fra min gamle lejlighed og er også et loppefund.
Det lille sofabord er også fra en genbrug..
Jeg faldt en dag i Rema over effektgarn i blå/lilla nuancer og planlagde et tæppe til under sofabordet, ganske naivt købte jeg 5 nøgler, som nu er brugt, og tæppet er stadig ganske lille! Jeg skal vist en tur rundt i de nærmeste 3 Remaer og se om de stadig har noget, for det er et par uger siden at de havde det i butikken..
God weekend ude i blogland.. Nu skal jeg selv en tur rundt og opdateres:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar