The Kähler-city by night

torsdag den 19. januar 2012

Inspiration fra blogland

Da jeg sad og læste en blog-vejledning stod der en masse kloge råd, og man skulle have et tema så læserne ikke blev forvirrede over et indlæg der ikke hørte sammen med resten.. Dette råd passer ikke ind her på bloggen, for jeg vil bruge den til det som lige er aktuelt i dag. Jeg har selvfølgelig en række blogs som jeg følger hver dag, og nogle som jeg tjekker ud engang i mellem. Mine farvoritter veksler meget afhængig af hvad jeg selv lige er fokuseret på, nogle dage er det krea- kvinderne som jeg besøger i flæng med alle de skønne diy-indlæg, andre gange er det hverdagslivet som fanger mig. I denne tid er en af min yndlings blogs min søsters rejseblog. Hun er i Vietnam og billederne derfra inspirerer mig til at drømme mig væk til varmere himmelstrøg og vækker min rejselyst til live her i januarkulden.
En anden blog som jeg besøger rigtig meget er regnbueravage.blogspot.com/ - Anne som skriver i den er en af mine meget søde mødregruppe veninder, MEN det er ikke derfor at jeg kommer der tit. Jeg opdagede ved en tilfældighed en dag hendes blog, og det der fanger mig hos hende er hverdagsbillederne. Billeder af  små hverdags situationer - små stjernestunder - dem elsker jeg.
Her på min blog bliver det en blanding af alt det der rører sig i mit liv, dog med filter. Stort filter..  På krea siden bliver det dog uden diy-erne for så god er jeg slet ikke :)
Udenfor siler regnen ned, det er rigtig koldt i lejligheden men så er det godt at jeg har lidt at hygge mig med..  man går aldrig galt med kaffe, sladder og boligmagasiner. I Rema løb mundvandet efter sukker og jeg faldt over de små søde og farverige MAOAM slik.. mmm guf og nostalgi.
Inden længe er det ud i regnen for at hente bassen, jeg elsker at hente ham i vuggeren, det er en af vores stjernestunder. Ikke fordi det særlig tit er nemt at få ham med hjem, han stritter som regl imod, men det er dejligt at se ham efter en hel dag, han hygger sig med leg når jeg kommer og det er hyggeligt at læse højt på tavlen hvad de har lavet i løbet af dagen.. Turen på cyklen i regn og rusk er knap så hyggelig :)

1 kommentar:

  1. Hej Ina

    Tak for de søde ord om min blog. Kender godt det med at være i humør til forskellige typer blogs. Jeg kan selv rigtig godt lide hverdagsbilleder og det er derfor jeg forsøger at få masser af den slags med på min blog... selvom der i perioder er flest "opstillede" billeder (ting og sager lagt/sat på spisebordet eller sofabordet - alt efter hvor lyset lige er bedst).
    Glæder mig til at følge dig her på bloggen og ikke mindst beundre dine hæklede kreationer :-)

    SvarSlet