The Kähler-city by night

søndag den 21. april 2013

Batik is back...og har været det længe...

Når man slår batik op i modeleksikonet står der: En indonesisk metode til indfarvning og dekoration af tekstiler. Batikken var især fremme i 1960erne og 70erne og har siden været tilbage flere gange.
Jeg selv husker med gru tilbage i 90erne hvor vi skolebørn masseproducerede batikfarvede duge, sengetøj og t-shirts til vores mødre, i håndarbejdstimerne. Faktisk gik jeg til batik på ungdomsskolen med min kæreste veninde på det tidspunkt. Hvis jeg kender min mor ret har hun et par eksemplarer hjemme i skabet endnu...

Hvis man har fulgt mode oog bolig tendenserne det sidste års tid vil man have opdaget at batikprintet er sneget sig ind på os. Jeg er ikke modeslave og kan ikke redegøre for hvor længe tendensen har varet, men den er skyllet ind over os som en stor blå bølge.

Jeg følger boligtendenserne mere nært end tøjmoden, og i boligen er batikken kommet på alverdens tekstiler og puder.. Som så meget andet klæder printet nogle ting hvor andre bliver til rædsler.
Jeg var i dag på loppemarked, og indskudt vil jeg lige nævne - hvor er det skønt at det er blevet sol og loppesæson igen. Jeg forelskede mig i den fineste vase som nu står her og er årsagen til dette indlæg.. Den er batik så det basker, og jeg synes den er skøn. Faktisk er den nok bedst til at stå og shine i sin enkelthed og ellers kun med enkelte hvide blomster i da den ellers bliver for meget for det æstetiske øje...



Batik a la Second Female

En tendens som batik skal man måske invistere billigt i da den nok ikke holder evigt... men dette bud fra HM er klart en farvorit.

Jeg vil godt indrømme at Danefæs bud på batikken til seje vikinger ikke kommer ind i min søns gardarobe... men med på tendensen det er de....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar