The Kähler-city by night

torsdag den 13. september 2012

En pakke på triste torsdag...

Ja så er vi der igen.. Torsdag - triste torsdag.. Hvor fisen ikke kommer hjem, og hvor moren går rundt hele dagen med tårene lige under øjenlågene og den enorme triste fornemmelse i hele kroppen uanset hvad jeg foretager mig.
Mine 4 faste søde læsere har nok efterhånden fundet ud af at triste torsdag findes her på bloggen - og den findes her i mit lille hjem. Bassen skulle i dag til fødselsdag med vuggeren og de skulle gå kl. 9. Jeg er i praktik i området hvor vuggeren er, og planlagde at jeg ville være på vejen ved vuggeren når de skulle gå. Havde et besøg på samme gade. Kl. 9 var jeg på cyklen på gaden, færdig med mit besøg.. men jeg så dem ikke.. de små søde unger i deres forventningsglæde om boller, flag og leg.
Som når man er nyforelsket og "tilfældigt" er der hvor ham den søde er, var jeg tilfældigt der på gaden, bare lige for at se min søn engang mere... Men han var der ikke..

I stedet for bare at køre hjem og blive ked af det, arrangerede jeg latte og kage med min mor på cafe efter arbejde, og var forbi posthuset for at hente den pakke der var kommet igår. Begge dele til stor glæde :)
En dejlig pakke fra min mormor med pakker til fisens fødselsdag og lopper til moren - what a joy :)
Som i en tale i Oscarens navn, takker jeg min mor og momse for at bringe joy og hygge på triste torsdag :)


1 kommentar:

  1. Hej søde
    Har lagt mærke til dine triste torsdage :( Du er også alltid velkommen til at cykle her forbi til en kop latte om torsdagen :)

    SvarSlet