The Kähler-city by night

lørdag den 1. september 2012

Æbletærte i sølvglans..

Jeg er lige netop hjemvendt fra aftenvagt i hjemmekorpset - mit "fritidsjob".
Startede i praktik, et andet sted i sygeplejerskegruppen i hjemmeplejen i mandags, og en ny hverdag, hvor uret ringer kl. 5.10 er nu en realitet. Viktor står som det første barn til åbningstid kl. 6.30 i vuggeren og kan ikke forstå hvor de andre børn er henne??
For at jeg ikke skulle kede mig her på min fridag fra praktikken havde jeg så taget en aftenvagt.. Og hvor har jeg ringet op til teamlederen, mange gange i løbet af ugen for at melde mig syg.. men kun i tankerne... en aftale er en aftale..
Men så er det godt at jeg elsker mit job når først jeg er afsted. Jeg sætter meget stor pris på små ting her i livet og jeg er taknemmelig for det er de små tanker der gælder.
I aften skulle jeg dryppe en ældre kvindes øjne, og da jeg gik derfra havde jeg et dejligt nybagt stykke æbletærte, sirligt pakket ind i sølvpapir med mig - "til når du har en pause"..
Sådan en lille gestus varmer mit hjerte og jeg bliver så glad.. En krumrygget lille kone der har bagt til sine gæster i morgen, og så skal jeg da lige have et stykke med..
.... de små tanker her i livet - de tæller stort... og æbletærte i sølvpapir det gør en forskel for mig...
                                                               Godnat derude....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar