The Kähler-city by night

fredag den 22. juni 2012

Min lille sukkermus..

.. jeg savner dig så meget.. Du var her i morges da jeg åbnede mine øjne, men da jeg kom hjem i eftermiddag var her tomt, tomt og helt stille. Ikke nogen nullergøj som snakker og snakker så ørerne bliver helt trætte, ingen lillemand som med åbne arme løber hen og knuser mine ben mens han siger "åhhhhh moar", ingen ballademager som driver mig til vanvid.. ingen lille søde mors Viktor.



Jeg sidder på badeværelsegulvet
og dufter til dit nattøj..
Varmen sidder deri endnu,
og duften af youghurt 
og duften af dig,
min lille nullergøj
får tårene til at trille ned af kinderne
- jeg savner dig
min lille skat
Jeg savner din lyd, din duft, dine narrestreger,
de sjove ting du siger
i går var vi sammen
i morges var vi sammen
nu er jeg alene
men du er stadig sammen
- bare ikke med mig
når du med bekymrede øjne og klog stemme siger
"mor du græder når jeg er hos far"
Så svarer jeg "nej min skat jeg græder ikke, men jeg savner"
Jeg pakker sandheden ind i lyseblåt papir
du skal hygge dig med at være sammen
med ham som også savner dig
du skal ikke bekymre dig om mig
men sandheden er
lille skat
at ja mor græder
 jeg savner dig hvert sekund i en hel uge
men du skal være sammen
og ikke kun med mig
for jeg elsker dig
nullergøj.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar