The Kähler-city by night

mandag den 11. juni 2012

Den samme grammafonplade..

spiller når jeg nu vil skrive at jeg simpelthen igen igen ikke får blogget en dyt. På tirsdag er det sommerferie og så håber jeg på at få taget revanche og få skrevet noget lidt mere fyldestgørende end blot aftensmad :)
Det er eksamenstid og foråret driver derudover bassen og jeg rundt konstant til alt muligt. Fødselsdage, familiebesøg, barselsbesøg og masse andre ting. Hele sommeren er booket fra tirsdag d. 19 og til slutningen af juli, så jeg er allerede helt rundt på gulvet.
Vi skal desværre ikke ud og rejse i sommer, pengene rækker desværre ikke til andet end en tur eller to til Sjælland og besøge familie og venner. Det er altid hyggeligt med ferie rundt om i DK, men næste år når jeg ved denne tid kan kalde mig for Bachelor i Sygepleje så skal Bassen og jeg ud at rejse.. håber jeg.. Det med opsparing er ikke min stærke side :)


Som jeg før har skrevet har jeg loppe-kvinder i familien.. Og ved forrige weekends besøg hos Oldemor og min moster og onkel, fik jeg et par loppe ting som de havde købt til mig. Jeg bliver simpelthen så glad når nogen køber en lille ting som de har set og så tænkt på mig. Uanset om det er lopper eller andet, bare små finurlige ting.. De bringer lykke.. Moster kom med den super skønne retro kande, og oldemor havde købt den lille porcelænspige og to Erik Kold dåser (som jeg glemte at tage billed af). De to dåser er de små til krydderi og dem kendte jeg ikke engang.. Så nu skal jeg ud og lede efter flere på sommerens lopper..
Men først er der lige den der eksamen.. På mandag eller tirsdag, skal redde den akutte traumatiserede patient, pleje patienten med organsvigt, gøre den sidste tid god for den uheldbredelige syge eller hurtigt hjælpe det akutte syge barn.. Onsdag falder dommen for hvilken patient det bliver.. PUUUHA!!!


1 kommentar:

  1. Åhh... syntes også alle mine indlæg starte med "Jeg får bare slet ikke blogget for tiden..." Godt det snart er ferie (siger hende på barsel, som pt. ikke engang følger med i hvilken ugedag vi har)

    SvarSlet