The Kähler-city by night

onsdag den 25. april 2012

Hjemvendt til hverdagen igen..

Så er min ferie i Vietnam slut og jeg har været hjemme i nogle dage. Det var en helt igennem fantastisk tur, og var min søster og jegs jomfrurejse sammen. Vi har ikke før rejst alene, men plejer at have familien med. Vi måtte da også give hinanden lovning på at vi i fremtiden skal rejse sammen alene igen.
Det første de fleste spørger om er om ikke det var en lang tur for så kort tid. Hvilket det absolut ikke var. Jeg kunne have valgt at bruge min lørdag med at tulle rundt derhjemme og så bruge ferien på at ja.. tulle rundt derhjemme.. ELLER bruge lørdagen på at flyve til Ho Chi Minh City og nyde varmen, se min søster igen og opleve et nyt land og kultur. Ja for mig var valget nu ikke svært.
Og med en søster der stod klar til at hive mig på sightseeing, da jeg ankom efter 12 timers flyvning til Vietnam, blev tiden ikke spildt og vi nåede helt utroligt meget.
Kultur, natur, observere mennesker, løbe for livet over gaderne med 1.000.000 scootere, spise på cafeer, drikke vin og kolde drinks, shoppe, shoppe og shoppe, snakke og pjatte, sove længe, stå tidligt op, bade i poolen, kobraslange på skuldrene, skraldgrine, diskutere politik og krigsemner, udvælge souviniers, køre i taxa og køre lidt mere i taxa, sejle under palmer med rismarkshatte på, nyde at være sammen igen og mærke den unikke tosomhed blandt to søstre der ikke har set hinanden længe.. listen er endnu længere..
Som svar til om det ikke er alt for langt at flyve så NEJ.. på en uge i Vietnam nåede vi alt det planlagte og fik også slappet af. Min 30 års fødselsdags rejse kunne ikke have været bedre.
Hjemme i Dk,  stod den på 3 timers togtur efter de 12 timers fly (hvor jeg endnu ikke havde sovet siden vi stod op dagen før), hjem med taskerne, ned og handle, over og sortere noget af Bassens tøj som skal arves videre, og så have ham med hjem.. Træt da kl. blev 20, ja det tror jeg nok.. Og er det stadig..

Et meget skrabet udvalg af de mange mange billeder der blev taget..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar